Anglicismer – Dagens (11-03-2016)

Og så en sådan lidt corperate man i skabet
(Hvem bor hvor? – TV2)
Corperate man – Virksomheds mand; Forretningsmand.

Steve McClaren er fredag blevet fyret som manager for Premier League-klubben Newcastle.
(DR Nyheder – Kriseramt Newcastle fyrer manageren)
Manager – Bestyrer.

Ny body-lotion Advance AtopiCare (…)
(Reklame på TV2)
Body-lotion – Kropscreme.

Hos Telia kan du få upgrade med i købet.
(Telia Reklame på TV2)
Upgrade – Opgradering.

Og jeg dresser op (til specielle lejligheder)
(Dress Mode Reklame med Sarah Jessica Parker)
Dresse op – Klæde på.

Cool at være fjong og fed

Ungdomssproget er en omskiftelig størrelse der ligesom vejret aldrig kan forudsiges helt, men kun gisnes på hvordan det vil være ude i fremtiden. En fast bestandel af denne juvenile jargon er ord der beskrevet om noget er moderne eller godt. Disse ord har alle til fælles at deres semantiske spektrum er blevet indsnævret til at passe med ”godt”. Det tidlige 1900 tal gav os fjong (”elegant/elegance”) der oprindeligt beskrev elegancen af klæder og ordet kom oprindeligt fra det franske. Tresserne bragte med sig den store bølger af nye ungdomskulturer heriblandt beatnikernes ”cool” til at beskrive en kølig eller afslappet attitude, oprindeligt fra jazzslang, hvor ordet beskrivet en bestemt musikstilart. Fra det psykedeliske hjørne findes fed, vel oprindeligt fra navneordet der beskriver en cigaret eller et bundt hash, jf. ryge en fed. Sejt er muligvis fra en ældre dato og beskrev oprindeligt en persons selvsikre eller stærke væremåde, men blev senere overført til ”fashionabelt” og så senere ordets nuværende betydning.

Før vi nu slutter af med nutiden så lad os kigge på mindre brugte ord for det der er hipt og godt:

Skæppeskønt findes næppe uden for gamle danske film og ordet er en omarrangering af frasen det skæpper skønt altså ”det giver et skønt udbytte”. Nærliggende er desuden abeskønt. Kneppelgodt bruges næppe af nogle mere og ikke mindst på grund af at det lyder som et sjoflere for kopulering.

Jeg ville dog ende med et af mine favoruit ord for det ”gode” og ”fashonable”, altså ”charmant”, så nyligt brugt i TV2’s dramaserie Badehotellet. Ordet betyder, som I sikkert har gættet gode læsere, ”charmerende” og er af fransk oprindelse, men ordets applikation standser ikke ved det charmerende da det også kan betyde ”godt” og ”elegant”. I en tid præget af engelsk klingelklangeri kan man vel med lidt finkulturel attitude modsvare med det franske!
Tout sonne charmant en français, mon cher lecteur!

Anglicismer – Baseline

Baselineeffekt (og Baseline-effekt) (sub.)
[bæjs-lejn_e-fækt]
1) Effekten af et udgangspunkt, som en nye statistik befinder sig på.

Miljøministeren (dvs. daværende miljøminister Eva Kjær Hansen) mener desuden ikke, at forskerne medregner den såkaldte baseline-effekt, når de i høringssvaret sår tvivl om ministeriets beregninger.

Baseline betyder de udefrakommende faktorer, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre.
(DR Nyhederne)

Noter:
Et kurant ord, oftest forkortet til baseline eller baselinen, der cirkuleres meget og næsten egenhændigt af forhenværende miljøminister Eva Kjær Hansen, men hvad betyder ordet så? Citatet fra DR Nyhederne giver et fingerpeg, men kigger man mod de statistiske videnskaber så finder man betegnelsen, som jeg har ladet skrive i definitionsfeltet. Ordet lugter dog også lidt af infrastruktur og andet sociologisk fagsprog.

Truet ord – Jordæble

Jordæble (sub.)
[Jysk: Jor-æwl]
1) Kartoffel
2) En knold, stængel på kartoffelplantens bær.
Af formodentligt oversættelse lån fra fransk pommes de terre (bogs. “æble af jorden”, kartoffel).
Citater:

vi löwer godt, vi fo Fesk aa Jordæwl hwæ Daw
(Vi lever godt, vi for fisk og jordæble hver dag)
(Jysk Ordbog)

Jord-Æbler . . saa store, som begge mine Næver . . og for 8 Skilling Skieppen – Er det ikke Røverkiøb?
(Valkyrien [1832] via Ordbog over det Danske Sprog)

Noter:
Et gedigent ældre ord for den gode nattefrugt der nu kun lever i dialekterne.
Som noteret i etymologisektionen så lader dette ord til at være et oversættelseslån fra det franske ord for kartoffel. Det kan også nævnes at pomfritter eller på finere dansk pommes frites komme fra den længere franske frase pommes frites de terres (“ristede jord-æbler”, altså “ristede kartoffler”). Desuden på en kartoffelig tangent kan det siges at kartoffler hedder kartøffler på vestjysk.

Truet Ord – Jen/Jet

Jen/Jet (numer.)
[jæn/jæt]
1) Een, én; Eet, ét.
Af jysk jen og jet af ældre jysk jen og jeth. Diftongering af talordene en og eth.
Citater:

Jeth ewentyr wil jech seye fra
ee hwo som ther wil lydhe aa
aff jen mectige konning rig
man finner jckj nw mange sligh
(Et eventyr vil jeg sige fra
Ihvo som der vil lytte på
Af en mægtig konge rig
man finder ikke nu mange slig)
(Persenober og Konstaninobis [ca. 1500] af ukendt forfatter)

Så a sæjer
huuha, det klinger.
Da a begyndt’ hå’d a godt nok tilfældigvis ti fingre, du der, du!
Huuha, det klinger.
A hå’d ti fingre,
og nu har a kun jen!
(Savværksblues [1987] af De Nattergale)

Noter:
Som citatet dokumenterer så fandtes jen/jet allerede i 1500 tallets Danmark og er skikkeligt brugt i alskens jyske dialekter lige siden. Ordene er som beskrevet foroven en diftongering af eet/een på samme måde onsdag er wonsda på jysk. Ord er truet af den sælsomme smagsvariant af rigsdansk der tales i Jylland nu om dage, hvor det københavnske blandes med det jyske og hvor der uheldigvis ryger definerende jyske elementer af grammatisk (æ hus) og vokabularisk (a er glåj) karakter. Lad os da håbe af denne gode diftongering af et talord fortsat har noget brug i disse nye dialekter og gad vide om den kan finde sin vej ind i rigsdansk?

Anglicismer – Dagens (27-02-2016)

Er det ikke crazy at vi kan se stjernerne. (…)
Fantastisk
score til schweizeren (…)
Fantastisk første
run (…)
Han er
the-man-to-be især med alle hans tricks (…)
Han
spotter landingen (…)
(DR3’s dækning af X-Games Oslo)
Crazy – Vanvittigt, skørt, sindssygt.
Score – Karakter, point.
Run – Omgang, forsøg. Jeg må dog indrømme at run har lidt af en unik betydning idet det er et fagord brugt i sportsverdenen om sportsfolks første forsøg på en bane.
The-man-to-be – Dagens mand i skysovs.
Tricks – Teknikker, kneb, evner.
Spotte – Øjne, får øje på, ser.

Truet ord – Kalkunsk

Kalkunsk (adj.)
[Kal-kunsk]
1) Har at gøre med kalkuner el. deres egenskaber
2) Hoven, inbildsk eller storsnudet
Af kalkun.
Citater:

Hon æ saa gjerre, men dæefor æ hon aasse saa møj kalkunsk, næe der ennele ska kosts (Hun er så gærrig (“nærig”), men derfor er hun også så meget kalkunsk når der endelig skal (be)kostes.) (Jysk Ordbog)

Noter:
I dialekt ord fra Djursland der meget fint beskriver kalkunens adfærd når den prøver på at puste sig op for at virke større end den er.  I artiklen fra Jysk Ordbog nævnes også at kalkunsk kan bruges i kalkunsk bonde dvs. en indflydelsesrig storbonde.  Ordets klare billedsprog giver den udmærke grund til at kunne bruges i dag, jf. svinsk, løveagtig.

De Fire Årstider – Forår

Det vårer udenfor og vinterens kolde greb er efterhånden ved at slippe. Man kan nærmest fornemme den søde duft af frisk planteliv og lyden af liflig fuglesang der fylder luften. I anledningen af det stundende forår skal vi så ikke kigge, kære læsere, på nogle, hvis ikke de fleste af årstidsrelateret ord i det danske sprog, men vi standser ikke bare der for vor søgning efter årstidsordene går hinsides det ganske danske. I dette første kapitel af i alt fire vil vi kigge på forår og vår.

FORÅR OG VÅR:

Forår er modeleret efter det tyske Frühjahr og bruges mere en det efterhånden poetiske og gammeldags vår, som har det modsatte forhold i vore nordiske naboers ordforråd, hvor forår er arkaisk og vår er normen. Vår har vi fra igennem oldansk war fra oldnordisk var. Var selv stammer fra det indoeuropæiske grundord wésr̥ hvis oprindelse eller rettere oprindelige betydning er uvis, men hvis man dømmer fra kognatet på sanskrit वसर् ‎(vasar, “morgen”) så kunne ordet oprindeligt hentyde til foråret, som årets gryende årstid.

Hvis I var vakse på opmærksomheden så kunne I se at vår eller rettere våre kan bruges som et udsagnsord i betydningen “stunder imod forår”.
Tillægsordet vårlig findes da også. Man kan være en forårsbebuder eller sågar et vårbud. Når man i begyndelsen talte om at naturen langsomt var ved at vogne fra sin vintersøvn så kaldes det også vårbrud altså at våret bryder frem. Planter der skyder frem fra deres vinterhi kaldes vårskud. Er man eller noget ligeså frisk som vårbrudet kan man være vårfrisk. Vår er særdeles virksom, som ordled.

Vender vi tilbage til det indoeuropæiske wesr finder vi dets proto-italiske afkom wezor og heraf det latinske ver, som ligner vår meget i form. Latinsk, et romantisk sprog (ikke romantisk anlagt, men fordi det tilhører sproget, som stammer fra Rom eller Roma), har mange efterkommer i nutiden, hvorfor det så heller ikke er nogle overraskelse at finde efterkommere af ver. På spansk er foråret blevet til sommer og hedder verano af det middellatinske tempus veranum (“forårstiden”) og på anden side hedder forår primavera (“første forår”). Primavera går igen i italiensk og der er det da også ordet for foråret.

Ude er godt, men hjemme er nok bedst. Afslutningsvist kan man vel nævne linjerne fra Ludvig Holsteins udødelige sang fra 1895:

Det er i dag et vejr – et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til en, som jeg har kær.

Godt forår og på gensyn til andet kapitel.

Anglicismer – Dagens (22-02-2016)

Som gør dem (dvs. chipsene) helt insane sprøde, så pas på hørelsen derude.
(Reklame for Kims Chips)
Insane – Sindsyg. Her brugt som et forstærkende adverbium i betydningen “utroligt”, ikke ulig “sindssygt” på dansk, jf. “sindssyg stærk”.

De første store one-man show på dansk grund (…)
Der kommer en powerfølelse med det (= stand-up forestillingen) (…)
Du er i et sted i dit liv, hvor du kan joke med det. (…)
Der fandtes ikke den slags comedy (på den danske scene) (…)
Når jeg siger “I love my body” så kommer punchlinen (…)
(Interview med Sofie Hagen, Aftenshowet)
One-man show = Solo optræden. Solo-forestilling.
Powerfølelse = Følelse af magt; Følelse af styrke; Styrkefølelse; Styrke; Kraft.
Joke = Spøge; gøre grin med.
Comedy = Komik.
I love my body = Jeg elsker min krop.
Punchline = Pointen; Slaglinjen.

 

Anglicismer – Dagens (19-02-2016)

Du er simpelthen så pure (pju-r)
Den stensikre performance (…)
Jeg syn’s du er en star (…)
Jacob, jeg er ikke færdig med dine moves (…)
(Dommerne, X-Factor)
Pure – Ren, uskyldig. Beslægtet er det danske pure, men det bruges næsten kun i fraser som pure vanvid.
Performance – Optræden.
Star – Superstjerne, stjerne, talent.
Moves – Trin, dansetrin, bevægelser.

Vi kan pinpointe dem (dvs. støjsignalet)  i tid, sted og frekvens.
(DR 21:00 Nyhederne)
Pinpointe – At lokalisere, at udpege, at indkrese, at finde.